Spørgsmål og svar

Hvorfor er det nødvendigt at handle på EU-plan vedrørende engangsplast?

Der er en række årsager til at gøre noget ved engangsplastvarer:

  • Det er et miljømæssigt problem. Havaffald er et stort problem i Europa. D et bidrager til forurening af havmiljøet, og det skaber omkostninger for samfundet, fra rengøring af strande og påvirkning af turisme til potentielle trusler mod sundheden. Disse omkostninger bliver dækket både over private og offentlige budgetter. Der er derfor et behov for tiltag vedrørende engangsplast, som i særlig grad har tendens til at blive henkastet som affald, og som ofte havner uden for opsamlingsordninger og i sidste ende bidrager til over halvdelen af havaffaldet.
  • Det er et problem, der vedrører det indre marked, fordi flere og flere medlemsstater og lokale myndigheder træffer individuelle tiltag for at forbyde forskellige typer af engangsplast, mens græsrodsbevægelser arbejder mod at reducere forbruget af visse typer af genstande. Risikoen for fragmentering er reel, og der er behov for lige konkurrencevilkår.
  • Det er en økonomisk mulighed for innovation og for at erstatte de mest skadelige engangsplastvarer med mere innovative produkter eller forretningsmodeller — for eksempel ved at videreudvikle EU’s førerposition inden for bioøkonomi eller ved at oprette retur- og genbrugsordninger, som skaber lokale arbejdspladser. Denne lovgivning skaber klarhed og de stordriftsfordele, der er nødvendige for investeringer og innovation på det indre marked.
  • Der er opbakning fra borgerne. EU-borgerne er opmærksomme på dette problem og ønsker handling. Ifølge en Eurobarometer undersøgelse for nylig er 87 % af europæerne bekymrede over de miljømæssige konsekvenser af plast, 74 % er bekymrede over påvirkningen af deres sundhed, 94 % mener, at produkter bør udformes for at fremme genbrug, og den samme procentdel mener, at industrien og detailhandlere bør forsøge at reducere plastemballage.

Hvorfor har Kommissionen foreslået et nyt direktiv for at bekæmpe havaffald?

Over 80 % af havaffaldet er plast. Europa-Kommissionen har foreslået nye bestemmelser i Europa, der er rettet mod de ti engangsplastvarer, der oftest findes på Europas strande og i Europas have, samt tabte og efterladte fiskeredskaber. Disse produkter er den største del af problemet. Til sammen udgør de 70 % af alt havaffald.

For at løse problemet har Kommissionen lagt en omfattende række tiltag på bordet. Engangsplastdirektivet er en integreret del af den bredere tilgang, der blev fremlagt i strategien for plast, og et vigtigt element i handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Med dette forslag opfylder Europa sine forpligtelser på globalt plan om at bekæmpe havaffald, der stammer fra Europa.

Hvilken virkning vil dette direktiv have på havaffald?

Gennemførelsen af dette forslag vil sigte mod at reducere henkastning af affald med over halvdelen for de ti engangsplastvarer og dermed undgå miljømæssige skader, som ellers ville koste 223 mia. EUR inden 2030. Det vil også undgå emissioner af 3,4 millioner ton CO2-ækvivalenter inden 2030.

Forslaget har også økonomiske fordele: At erstatte engangsplastvarer med mere innovative alternativer kan skabe op til 30 000 arbejdspladser og videreudvikle EU’s førende position inden for bioøkonomi.

Hvad er elementerne i Kommissionens forslag?

Initiativet omhandler direkte de ti engangsplastvarer, der oftest findes på EU’s strande, samt efterladte, tabte og bortskaffede fiskeredskaber, der til sammen udgør 70 % af alt havaffald. Forslaget tager fat på hovedårsagerne til problemet. Det betyder at se på, hvordan disse genstande produceres, distribueres og anvendes af virksomheder og forbrugere, hvordan de bortskaffes, og hvordan nogle af dem ender på strande og i have.

Der foreslås følgende sæt af foranstaltninger:

  • Et forbud mod plastindhold, eller elementer af plastindholdet, i visse produkter, såsom vatpinde af plast, bestik, tallerkener, sugerør, rørepinde og ballonpinde, som alle i stedet skal fremstilles udelukkende af mere bæredygtige materialer.
  • Mål for nedbringelse af forbrug: Medlemsstaterne skal nedbringe brugen af fødevarebeholdere og bægre af plast.
  • Forpligtelser for producenter, som skal bidrage til at betale for omkostningerne ved affaldshåndtering og oprydning samt til oplysningsforanstaltninger vedrørende engangsplastvarer.
  • Mål for indsamling: Medlemsstaterne bliver forpligtede til at indsamle 90 % af engangsdrikkeflasker af plast inden 2025, for eksempel via pantordninger.
  • Mærkningskrav: Visse produkter skal påføres et mærke, der angiver, hvordan affald skal bortskaffes, produktets miljømæssige påvirkning og forekomsten af plast i produkterne.
  • Oplysningsforanstaltninger: Medlemsstaterne bliver forpligtede til at øge forbrugernes opmærksomhed på virkningerne af brug af engangsplast og fiskeredskaber og om genbrugsordninger samt muligheder for affaldshåndtering for alle disse produkter.

Forslag til et direktiv om engangsplast: hoveddokumenter

Hvordan udpegede Kommissionen de produkter, der skulle fokuseres på?

Forslaget er koncentreret om de ti engangsplastvarer, der oftest findes på europæiske strande, og som udgør 86 % af alle engangsplastvarer på strande samt ca. halvdelen af alt plasthavaffald.

Kommissionens Fælles Forskningscenter indsamlede og behandlede data i forbindelse med gennemførelsen af havstrategirammedirektivet på baggrund af arbejdet fra fire regionale havkonventioner samt en teknisk gruppe om havaffald. Der blev anvendt en repræsentativ stikprøve, der dækkede 276 strande i 17 EU-medlemsstater samt fire regionale have i løbet af 2016. De 355 671 observerede genstande blev anført på en liste efter forekomst. I resultaterne er der taget højde for andre overvågningsaktiviteter, og konklusionen var, at det var de samme ti genstande, der oftest blev fundet i løbet af årene og på tværs af forskellige regionale have.

Hvilke ti produkter blev udvalgt?

De plastprodukter, som Kommissionen koncentrerer sig om, er vatpinde, bestik (herunder tallerkener, sugerør og rørepinde), balloner og ballonpinde, madbeholdere, drikkebægre (inklusive låg), flasker og drikkevareemballager, cigaretskod, poser, chipsposer og slikpapir, vådservietter og hygiejneartikler samt fiskeredskaber.

Hvad er retsgrundlaget for forslaget?

I 2015 omfattede pakken om den cirkulære økonomi forslag om at modernisere EU’s affaldslovgivning, og i december 2017 indgik institutionerne en aftale på dette område. Den nye lovgivning indeholder generelle bestemmelser om affaldsforebyggelse og havaffald.

Den 16. januar 2018 vedtog Kommissionen »EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi«, som anerkender, at havaffald fortsat er et problem, og at plast er en betydelig kilde til forurening. Den bekræfter i sin handlingsplan, at yderligere tiltag om fiskeredskaber, herunder udvidet producentansvar og/eller pantsystemer, vil blive undersøgt.

Den fælles fiskerikontrolforordning indeholder foranstaltninger om bjergning af og rapportering om tabte fiskeredskaber samt krav om at mærke fiskeredskaber. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) giver medlemsstaterne mulighed for at yde økonomisk støtte til opsamling af havaffald samt til at investere i havnefaciliteter til opsamling af affald.

Kommissionens lovgivningsforslag fra 2018 om modtagefaciliteter i havne omfatter foranstaltninger til at sikre, at affald, der produceres på skibe eller opsamles til havs, bliver returneret til land og behandlet korrekt. Forslaget henviser eksplicit til Kommissionens drøftelser om flere tiltag vedrørende fiskeredskaber. Den 30. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag om en gennemgang af fiskekontrolsystemet, der vil forbedre reglerne om rapportering af tabte fiskeredskaber, f.eks. gennem indførsel af rapportering, og om bjergning af det.

Hvad er forslagets offentlige sammenhæng?

Den brede offentlighed er klar over, hvad plast betyder for miljøet. I Eurobarometer undersøgelser blev det konstateret, at europæiske borgere er bekymrede over, hvad hverdagsplastprodukter betyder for deres helbred (74 %) og for miljøet (87 %).

Dokumentarer såsom A Plastic Ocean eller BBC’s Den blå planet II fik budskabet om størrelsen af dette globale problem ud til et bredere publikum. 33 % af europæerne udpegede havforurening som det vigtigste miljøproblem.

Gennemførelsen af plastposedirektivet viser, at restriktive foranstaltninger kan skabe resultater med det samme og føre til befolkningens accept. Gennemførelsen af direktivet viser, at selv små afgifter på plastposer (ca. 0,10 EUR) kan føre store reduktioner i forbrug inden for en kort periode. I Irland resulterede indførelsen af en afgift på plastindkøbsposer ikke kun i en reduktion på 90 % af plastposer, der blev udleveret i butikker, men også i et betydeligt fald i antallet af poser, der blev fundet på strande, fra 18 poser i gennemsnit pr. 500 m i 1999 til 5 i 2003.

Den offentlige høring, der fandt sted mellem december 2017 og februar 2018, fik over 1 800 bidrag, hvilket viste, at der er opmærksomhed på behovet for foranstaltninger mod engangsplast både i den bredere offentlighed og blandt interessenter. 98,5 % af respondenterne mener, at det er »nødvendigt« med tiltag for at bekæmpe havaffald af engangsplast, og 95 % mener, at det er »nødvendigt og haster«. Over 70 % af producenterne og over 80 % af mærkerne og genbrugerne fandt, at det er »nødvendigt og haster« med tiltag. Retssikkerhed og investeringssikkerhed med hensyn til et samlet indre marked er afgørende for alle erhverv i værdikæden for plast.

Jeg producerer engangsplast. Skal jeg betale for omkostningerne til oprydning og genbrug?

Ordninger for udvidet producentansvar holder fabrikanter og producenter ansvarlige for de materialer, de anvender, ved at give dem det økonomiske og miljømæssige ansvar for oprydningen af deres produkter efter brug. Ordningerne er allerede veletablerede for emballage, hvor producenterne er indforståede med at bidrage. Med EU’s affaldslovgivning, der blev vedtaget for nylig i maj 2018, er ordninger for udvidet producentansvar obligatoriske for al emballage. Disse ordninger for udvidet producentansvar kan omfatte omkostninger til oprydning af henkastet affald.

Producenter har et ansvar for at bidrage til omkostningerne ved oprydning og genbrug, fordi de bidrager til problemet opstrøms med deres produktionsmetoder. Omkostningerne i forbindelse med henkastede engangsplastvarer afholdes i øjeblikket af den offentlige sektor — i sidste ende af skatteyderne — men også af andre private aktører såsom turismen og fiskeindustrierne, som i høj grad påvirkes af havaffald.

Hvilke ændringer er der for fiskeredskaber, der indeholder plast?

Efterladte, tabte eller bortskaffede fiskeredskaber udgør omkring 27 % af alt havaffald, hvilket svarer til over 11 000 ton pr. år. Fiskeredskaber er udformet til at fange fisk, og de vil fortsætte med at fange fisk, selv når de er tabt (»spøgelsesfiskeri«), og forårsager derved skade på havmiljøet. Den plast, der anvendes til fiskeredskaber, har et meget højt potentiale for genbrug, men det nuværende marked for genbrug er temmelig småt og meget lokalt.

Formålet med dette forslag er at »lukke kredsløbet« for fiskeredskaber ved at indføre en ordning for udvidet producentansvar for redskaber, der indeholder plast. Når plastfiskeredskaber kommer i land, skal producenterne af fiskeredskaber af plast håndtere redskaberne, ikke havnene. Fiskere og ikkeindustrielle producenter af fiskeredskaber, der indeholder plast, bliver ikke omfattet af ordningen for udvidet producentansvar.

Løser dette forslag udfordringen med mikroplast?

En høj andel af mikroplasten i vores have stammer fra fragmentering af større stykker plast, dvs. at en reduktion af mængden af henkastet plast vil reducere forekomsten af mikroplast.

Noget mikroplast tilføres produkter bevidst (for eksempel i kosmetik, maling eller rengøringsmidler), og Kommissionen har særskilt påbegyndt arbejdet på at begrænse mikroplast ved at anmode Det Europæiske Kemikalieagentur om at gennemgå det videnskabelige grundlag for at overveje en begrænsning.

Andet mikroplast ender i havet på grund af produktanvendelse (for eksempel støv fra dækslid og/eller tøjvask) eller fra primær plastproduktion (for eksempel spild fra forproduktion af plastpiller). Kommissionen vil løse denne type forurening ved hjælp af metoder til måling af mængden af udskilt mikroplast, bedre mærkning, eventuelle lovgivningsmæssige tiltag og øget opsamling via spildevandshåndtering.

Var der en offentlige høring forud for udarbejdelsen af direktivet?

Ja. I overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning blev der afholdt høringer af interessenter, en offentlig høring samt udført dybt gående konsekvensvurderinger i løbet af forberedelsen af forslaget. I den offentlige høring mellem december 2017 og februar 2018 var 95 % af respondenterne enige i, at det både er nødvendigt og haster med tiltag for at bekæmpe engangsplast, og 79 % mente, at disse tiltag bør træffes på EU-plan for at være effektive. 70 % af producenterne og 80 % af varemærkevirksomhederne svarede desuden, at handling er nødvendig og haster. 72 % har skåret ned på deres brug af plastposer og 38 % af dem i løbet af det seneste år.

Hvad er de næste skridt for forslaget?

Kommissionens forslag overgår nu til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på vedtagelse. Kommissionen opfordrer indtrængende de andre institutioner til at behandle det som en prioriteret sag og til at levere håndgribelige resultater for europæerne før valget i maj 2019.

Hvem er engangsplastkampagnen rettet mod?

Kampagnen er rettet mod forbrugere, der er opmærksomme på konsekvenserne af plastaffald og havaffald. De er bekymrede over problemets omfang, men har endnu ikke omsat denne viden til valg i deres dagligdag. Formålet med kampagnen er at fremme bæredygtige alternativer til engangsplast og opfordre enkeltpersoner til at handle og ændre deres forhold til plast.

Kampagnen henvender sig til alle europæere og er især rettet mod en række medlemsstater: Bulgarien, Grækenland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien og Spanien. Udover materialer på engelsk er der også udarbejdet materialer på sprogene i disse lande.

Hvornår vil kampagnen blive gennemført?

Europa-Kommissionens kampagne om engangsplast blev lanceret den 5. juni 2018, Verdensmiljødagen, hvor temaet i år var »Bekæmp plastforurening«. Kampagnen er hver uge koncentreret om én bestemt kategori af engangsplastvarer, herunder vatpinde, plastposer, kaffekopper og låg, plastsugerør, plastbestik, slikpinde og slikpapir samt plastflasker.