EU’s initiativ mod plast

Baggrund

Plast spiller en vigtig rolle både i vores økonomi og i vores dagligdag — men den måde, vi udformer, fremstiller, anvender og bortskaffer plastprodukter på i dag, skader miljøet. Mængden af havaffald i havene vokser, og det har en negativ indvirkning på økosystemer, biodiversitet og potentielt menneskers sundhed. Samtidig går værdifuldt materiale, der kunne bringes tilbage til økonomien, tabt, når det bliver til henkastet affald. De potentielle økonomiske og miljømæssige fordele ved en mere ressourceeffektiv og cirkulær tilgang bliver ikke udnyttet. Der er en generel forståelse for behovet for at løse disse problemer og reducere de miljømæssige, økonomiske og sociale skadevirkninger.

Plast er almindeligt tilgængeligt, det er holdbart, og når det bruges, har det tendens til at blive henkastet som affald. Det betyder, at plast er den største kilde til havaffald, fordi plast næsten ikke er bionedbrydeligt og ofte har giftige og skadelige virkninger. Fordi plast er holdbart, bliver disse konsekvenser større for hvert år, vi producerer mere plastaffald. Det er et globalt problem, der er anerkendt gennem mange initiativer i hele verden, men Europa er en kilde og lider under virkningerne.

Udover at være skadeligt for miljøet skader havaffald også aktiviteter såsom turisme, fiskeri og shipping. Omkostningerne for havaffald for fiskeriet i EU anslås for eksempel til mellem 1 % og 5 % af de samlede indtægter fra fangster fra EU’s flåde. Det truer fødevarekæder, navnlig fisk og skaldyr.

EU’s initiativ mod plast

Europa har et ansvar for at løse sin del af problemet, og EU har forpligtet sig til at handle globalt. Som led i strategien for plast har Europa-Kommissionen forpligtet sig til at se nærmere på yderligere tiltag for at bekæmpe plasthavaffald. Tiltagene bygger videre på EU-medlemsstaternes bestræbelser. Problemet med havaffald er i sagens natur globalt, fordi affaldet flytter sig i havmiljøet, og affald, der stammer fra ét land, kan påvirke et andet. Der er behov for et fælles tiltag, også for at sikre et indre marked med høje miljøstandarder og retssikkerhed for erhvervslivet.

Europa-Kommissionens retlige initiativ, der har til formål at reducere mængden af havaffald, er et led i en bredere, mere omfattende tilgang, nemlig strategien for plast, handlingsplanen for den cirkulære økonomi og den reviderede affaldslovgivning.

Forslag til et direktiv om engangsplast: hoveddokumenter

Strategien for plast omhandler f.eks. allerede udformningsfasen i cyklussen via en gennemgang af de væsentlige krav i emballagedirektivet. Strategien fremmer en ambitiøs tilgang til genanvendeligheden af plastemballage i overensstemmelse med vores reviderede affaldslovgivning. Den indeholder også en kraftig reaktion på mikroplast, som er en betydelig kilde til havforurening. Det reviderede affaldsrammedirektiv har styrket de generelle principper og mål, og der er fastsat ambitiøse 2030-mål for genbrug af kommunalt affald og plastemballage. Disse mål kan imidlertid ikke nås uden omfattende bestræbelser vedrørende bekæmpelse af henkastning af affald eller forebyggelse af generering af affald.

Lovgivningsinitiativet om engangsplast supplerer alle disse tiltag om udformning, genanvendelse og mikroplast og går et skridt videre. Hovedformålet er forebyggelse — nedbringelse af mængden af plasthavaffald i form af engangsplast og fiskeredskaber f.eks. gennem markedsbegrænsninger og producenter, der betaler for oprydningen. Dette vil styrke innovation af nye forretningsmodeller (såsom genbrugsmodeller), genanvendelige varer eller materialesubstitution. I tilfælde, hvor der stadig produceres havaffald, bør skiftet fra engangsplast til genanvendelige løsninger og mange naturlige, ubehandlede alternative materialer føre til mindre påvirkning af miljøet. Initiativet omhandler også tabte fiskeredskaber på grund af deres direkte vej til havet. Hovedformålet her er at give incitamenter til at bringe alle fiskeredskaber tilbage til land og forbedre håndteringen af dem på land.

Initiativet om engangsplast omhandler to primære kilder til havaffald i Europa direkte: a) engangsplast og b) fiskeredskaber. Tilsammen udgør disse 84 % af plastvarer i havaffaldet, og nogle af dem er de miljømæssigt mest skadelige genstande for havmiljøet. Havaffald, der ikke er af plast, er ofte inert (sten) eller bionedbrydeligt (papir, træ) og udgør således en mindre miljømæssig trussel.

De ti oftest forekommende engangsplastvarer udgør 86 % af alt engangsplast i strandaffald og er ansvarlig for over halvdelen af plasthavaffaldet. Listen minder meget om lister i USA og andre lande, som konsekvent finder samme plastprodukter i deres havaffald.

Fiskeredskaber (mere specifikt fiske- og akvakulturredskaber), som enten er tabt eller efterladt, herunder net, udgør omkring en tredjedel af strandplastaffald. Efterladte, tabte eller bortskaffede fiskeredskaber omfatter større fiskeredskaber (såsom tejner og ruser, net eller liner), der frivilligt efterlades på fiskestederne, eller som tabes utilsigtet på grund af ugunstige vejrforhold, interaktioner og konflikter mellem brugere af fiskeredskaber. Dyrelivet i havet kan blive viklet ind i de udtjente redskaber, der frivilligt dumpes i havet (»spøgelsesfiskeri«).

Medlemsstaterne iværksætter nationale tiltag mod engangsplast. Frankrig har forbudt plastikkrus og -tallerkener, Frankrig og Italien forbyder vatpinde af plast, og Det Forenede Kongerige og for nylig regionen Bruxelles vil begge forbyde sugerør. Andre lande som Irland og Portugal overvejer også foranstaltninger. EU bliver nødt til at handle for at sikre, at disse forskellige tiltag ikke fragmenterer det indre marked. Erhvervslivet har behov for lige konkurrencevilkår med klarhed og retssikkerhed.

Retsgrundlag

I 2015 omfattede pakken om den cirkulære økonomi forslag om at modernisere EU’s affaldslovgivning, og i december 2017 indgik institutionerne en aftale på dette område. Den nye lovgivning indeholder generelle bestemmelser om affaldsforebyggelse og havaffald.

Den 16. januar 2018 vedtog Kommissionen »EU-strategien for plast i en cirkulær økonomi«, som anerkender, at havaffald fortsat er et problem, og at plast er en betydelig kilde til forurening. Den bekræfter i sin handlingsplan, at yderligere tiltag om fiskeredskaber, herunder udvidet producentansvar og/eller pantsystemer, vil blive undersøgt.

Den fælles fiskerikontrolforordning indeholder foranstaltninger om bjergning af og rapportering om tabte fiskeredskaber samt krav om at mærke fiskeredskaber. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) giver medlemsstaterne mulighed for at yde økonomisk støtte til opsamling af havaffald samt til at investere i havnefaciliteter til opsamling af affald.

Kommissionens lovgivningsforslag fra 2018 om modtagefaciliteter i havne omfatter foranstaltninger til at sikre, at affald, der produceres på skibe eller opsamles til havs, bliver returneret til land og behandlet korrekt. Forslaget henviser eksplicit til Kommissionens drøftelser om flere tiltag vedrørende fiskeredskaber. Den 30. maj 2018 vedtog Kommissionen et forslag om en gennemgang af fiskekontrolsystemet, der vil forbedre reglerne om rapportering af tabte fiskeredskaber, f.eks. gennem indførsel af rapportering, og om bjergning af det.

Offentlig sammenhæng

Den brede offentlighed er klar over, hvad plast betyder for miljøet. I Eurobarometerundersøgelser blev det konstateret, at europæiske borgere er bekymrede over, hvad hverdagsplastprodukter betyder for deres helbred (74 %) og for miljøet (87 %).

Dokumentarer såsom A Plastic Ocean eller BBC’s Den blå planet II fik budskabet om størrelsen af dette globale problem ud til et bredere publikum. 33 % af europæerne udpegede havforurening som det vigtigste miljøproblem.

Gennemførelsen af plastposedirektivet viser, at restriktive foranstaltninger kan skabe resultater med det samme og føre til befolkningens accept. Gennemførelsen af direktivet viser, at selv små afgifter på plastposer (ca. 0,10 EUR) kan føre store reduktioner i forbrug inden for en kort periode. I Irland resulterede indførelsen af en afgift på plastindkøbsposer ikke kun i en reduktion på 90 % af plastposer, der blev udleveret i butikker, men også i et betydeligt fald i antallet af poser, der blev fundet på strande, fra 18 poser i gennemsnit pr. 500 m i 1999 til 5 i 2003.

Den offentlige høring, der fandt sted mellem december 2017 og februar 2018, fik over 1 800 bidrag, hvilket viste, at der er opmærksomhed på behovet for foranstaltninger mod engangsplast både i den bredere offentlighed og blandt interessenter.

98,5 % af respondenterne mener, at det er »nødvendigt« med tiltag for at bekæmpe havaffald af engangsplast, og 95 % mener, at det er »nødvendigt og haster«. Over 70 % af producenterne og over 80 % af mærkerne og genbrugerne fandt, at det er »nødvendigt og haster« med tiltag. Retssikkerhed og investeringssikkerhed med hensyn til et samlet indre marked er afgørende for alle erhverv i værdikæden for plast.

Europa-Kommissionens oplysningskampagne om engangsplast

Selv om forbrugerne er ærlige i deres anerkendelse af problemets omfang, er der fortsat mange, der dagligt køber, bruger og bortskaffer engangsplast forkert. For at fejre Verdensmiljødagen 2018 den 5. juni lancerede Europa-Kommissionen en oplysningskampagne i hele EU for at sætte fokus på forbrugernes valg og fremhæve den enkeltes rolle i bekæmpelsen af plastforurening og havaffald. Kampagnen er rettet mod EU-forbrugere, som er opmærksomme på den kritiske situation vedrørende havaffald, men endnu ikke har omsat denne viden til valg i deres dagligdag. Formålet med kampagnen er at fremme bæredygtige alternativer til engangsplast og opfordre enkeltpersoner til at handle og ændre deres forhold til plast.